Nødvendige merudgifter ved forsørgelsen til voksne med ADHD

[Admin/Louise]

Nødvendige merudgifter ved forsørgelsen til voksne med ADHD


Servicelovens § 100
Kommunen kan, når visse betingelser er opfyldt, dække nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til voksne med ADHD.
Målgruppen for merudgifter til voksne er imidlertid snævrere end målgruppen for merudgifter til børn. Det betyder, at selv om du har fået dækket merudgifter som barn, er det ikke sikkert, at du kan få dækket merudgifter som voksen.

Hvem kan få dækket merudgifter?
Det er en betingelse, at du er mellem 18 og 65 år. Det har som hovedregel ingen betydning, hvordan du forsørger sig selv. Dækning af merudgifter sker uanset, om du er i arbejde, under uddannelse, bliver forsørget af en ægtefælle eller andet. Har du fået tilkendt en førtidspension efter 1. januar 2003, har du også ret til at få dækket merudgifter. Men har du fået førtidspension før 1. januar 2003, kan du ikke få merudgifter efter § 100.
Det er desuden en betingelse, at du har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvor konsekvenserne af funktionsnedsættelsen er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som medfører, at der må sættes ind med betydelige hjælpeforanstaltninger.
Der er ingen fast praksis for, hvad man forstår ved ”indgribende karakter i den daglige tilværelse”, eller hvad der forstås ved, ”at der må sættes ind med betydelige hjælpeforanstaltninger”. Så det er vigtigt, at du beskriver så konkret som muligt, hvordan din dagligdag fungerer, og hvilken form for støtte du har behov for. Er det svært for dig at gøre, er det en god idé at få hjælp fra en nærtstående, der kan være med som bisidder.

Funktionsevnemetoden
Kommunen skal bruge funktionsevnemetoden, når den behandler en ansøgning om merudgifter.
Metoden tager sit udgangspunkt i en samtale mellem dig og sagsbehandleren. Du er velkommen til at bede en pårørende eller en anden person om at deltage i denne samtale. Før samtalen finder sted, skal sagsbehandleren sende et samtaleskema til dig, der indeholder de punkter, der skal drøftes og beskrives, for at funktionsevnen kan vurderes.
I skemaet beskrives, hvilke begrænsninger du oplever ud fra følgende områder (dog kun de områder, der er relevante for netop dig)

• den nære dagligdag
  
• kommunikation
  
• samvær med familie og andre
  
• bolig
  
• fritid
  
• uddannelse og arbejde
  
• transport, gå i byen
  
• fremtiden
  

Du kan bruge skemaet til at forberede dig til mødet. Du kan evt. også udfylde det før mødet og sende det til sagsbehandleren, så hun ved, hvad du specielt ønsker at drøfte. På selve mødet gennemgår du og sagsbehandleren skemaet og sammenfatter oplysningerne til en fælles vurdering.
Hvis du og sagsbehandleren har forskellige opfattelser, skal begges synspunkter skrives i skemaet. Sammenfatningen udarbejdes i fællesskab og vil bl.a. omfatte en liste over, hvilke merudgifter der kan være relevante.
Det er meget vigtigt, at du evt. med hjælp fra en bisidder sørger for, at dine vanskeligheder i dagligdagen er grundigt beskrevet i samtaleskemaet, for det er den beskrivelse, der danner grundlag for at vurdere, om du er omfattet af målgruppen for dækning af merudgifter.

Beregning af merudgifter
Har kommunen vurderet, at du er omfattet af målgruppen for merudgifter, beregnes merudgifterne på grundlag af sandsynliggjorte merudgifter.
Der kan kun gives tilskud til nødvendige merudgifter ved forsørgelsen, når de udgør mindst 6.000 kr. pr. år, svarende til 500 kr. pr. måned. Der er altså en minimumsgrænse for merudgifter på 500 kr. om måneden. Hvis der er merudgifter på mindst 500 kr. om måneden, beregnes og udbetales tilskuddet med et basisbeløb på 1.500 kr. pr. måned.
Dette basisbeløb øges første gang med 500 kr. pr. måned til 2.000 kr. pr. måned, når de skønnede merudgifter overstiger 1.750 kr. om måneden. Herefter øges basisbeløbet med 500 kr. pr. måned, hver gang merudgifterne stiger 500 kr. pr. måned. Tilskuddet afrundes til nærmeste hele beløb, der er deleligt med 500.
Kommunen skal foretage mindst en årlig genvurdering. Hvis du får uventede og høje udgifter, som forventes at være blivende, eller hvis udgifterne er lavere end oprindelig antaget, skal aftalen revideres snarest. Får du enkeltstående merudgifter, kan disse dækkes uden regulering af det månedlige beløb. Ved væsentlige ændringer af midlertidig karakter kan ydelsen reguleres for et kortere tidsrum.

Eksempler på merudgifter

• medicin
  
• transport til uddannelse, arbejde, behandling og fritid
  
• handicaprettede kurser
  
• beklædning
  
• daglige håndsrækninger, fx at pudse vinduer, vaske gardiner, købe ind, ledsage børn
  
• nødvendige håndsrækninger, fx snerydning, græsslåning
  
• forhøjede forsikringspræmier
  
• beskæftigelse i fritiden
  

Mennesker med ADHD vil ofte have merudgifter i forbindelse med, at de glemmer at få handsker, halstørklæder eller anden beklædning med sig hjem, håndklæder fra svømmehallen m.m. Denne merudgift kan være svær at sandsynliggøre. Én måde at gøre det på kan være, at du har et plasticchartek i en skuffe derhjemme, hvor du lægger alle dine kvitteringer for ting, du må købe for at erstatte noget, du har mistet. Ved den årlige genvurdering af dine merudgifter finder du dem frem.


Her kan du få mere viden
Du kan læse mere om merudgifter i socialministeriets vejledning nr. 96 af 5. december 2006, om særlig støtte til voksne. Den kan hentes på socialministeriets hjemmeside www.sm.dk, klik på: lovstof, regler og afgørelser, alle gældende, social service, vejledninger.